Poesi

Her er et par digte, som kan udvide din følelsesmæssige og indlæringsmæssige kapacitet. For se, den dag du forstår dem, er du nået langt... eller...

 

Velcro
af Samson

Vedholdende og drøjt
tvinger en stiv kuling sin vilje igennem
sender evindelige hære af is-projektiler
på kamikazetogter på en forfrossen og nøgen pande
dræber ethvert forsøg på en konstruktiv tanke
tværer fem kostbare minutter ud på en asfaltvej som en damptrommel
med en innerverende larm
der forvandler enhver godmodig vilje
til en psykopatisk mulighed
der blot den havde de rigtige omstændigheder
ville skamfere et maveskind med et rivejern.

 

 

Ode til svanebækkens rislen
af Mistan

Jeg falder. Brat og uvågen
ser jeg, hvem du holder om
med snærende rænker
og vilde tornesyle.

Du, min svanebæk
jeg kender dig igen
fra barndommens uskyld
og sandfærdige vovemod.

Skovbunden emmer af erotik
du - slynger dig som en våd
men lykkelig regnorm
i vederstyggelig, svulmende lyst.

Jeg hører den sagte rislen
hele vejen ned af min krumme ryg.
Alt er som tidens bevægelse
gør tamme øjeblikke stumme.

Du, min svanebæk
livets og syrlighedens kilde
lover mig bestandigt - og så igen
et sted fredsommeligt at hvile.

 

 

Din klamme hånd
af Samson

Din klamme hånd er som et fluepapir
der tvinger mig i uhjælpeligt fangenskab
men sulten ophører
tørsten forsvinder.

Jeg bringer dig ingen nytte
mit lig er ubrugeligt.

Du brænder den sidste grimasse ud af mig,
ligegyldigt, med dit ubrugelige
kedsommelige legetøjsforstørrelsesglas.

 

 

Træet
af Samson og Mistan

Træernes klistrede saft drypper,
som blod,
fra de åbne sår
den skarpe vind
som en økse har skabt

overrumplet
overhugget
overrasket

står den blottede rods saftige kræfter
til spottende beskuelse

 

 

Mød os, Jeg kommer
af Samson og Mistan

Mød os
når skyggerne strækker sig til sit yderste
og stiller sin sult
og skjuler de hemmelige lydes ophav.

Jeg kommer
når skyggebroernes tavse skrig gennemborer min sjæls finurlige kroge
som morgenduggens kærtegnende leg med porøse forårsblade.
 

 

Hvo vover Eder den frækhed
Origenus Von Augustus år 534

Hvo vover Eder den frækhed
at spidde ondskabens uransageligheder
på sin hovmodige højborgerlige arrogance
- thi dårens rygs skæbne er prygl!

Mærk Dem mine ord i hu
Jeg forkynder Eder visdoms eliksir:
Drik af dit livsmåls bitre bæger
thi denne igle hægter sig fast.

Forvis Dem om syndens utrættelighed
og fly fra grebet i dommens vold
til Eders usle kappe når trappestenene
på slavernes fornedrende port.

Når Deres flid og møgsomme stræben
bringer dem hint til frygtens lys
hvor knæ bøjes på bodens granit
vil salvelsens olie flyde rigt.

 

 

Der, hvor skyggebroerne mødes
af Samson og Mistan

Der, hvor skyggebroerne mødes i det kølige aftenskrigs Areopagos.

Dér vil jeg møde dig under Amors røde tæppe, du himmelgudernes muse, du, som bringer budskabet ud til alle elskovshungrende!

Hin skjulte aktiv må i lyset frembæres, for Eders fromme eskatos at fæste. (rettelse: topos i stedet for eskatos)

Tilbage og atter igen i ekstatisk, brusende, men dog uinspirerende genkendelighed. Lad det hænde som Afrodite ville have det ønsket i sin ungdommelige kådhed!

Ad ufattelige veje kan vellystens leg ledes fra gamle cisterner til nye bogruller uden vandledning.